MitID Online

Nøglen til det digitale Danmark

NemID’et har været vores nøgle til det digitale Danmark, nu bliver det snart skiftet ud med en helt ny løsning, MitID.

Det er et sikkert og brugerveniligt ID til selvbetjening på nettet. Du kommer til at bruge det samme login uanset om du vil se dine oplysninger på borger.dk, handle på nettet eller bruge din netbank. Det er en fleksibel og gennemtænkt løsning.

Størstedelen af os er allerede vant til at bruge NemID appen, nu skal du blot downloade den nye app i stedet. Den bruges på samme måde, som du er vant til. Dog udgår nøglekortet og det bliver ikke erstattet. Derudover er det stadig vigtigt at du aldrig deler dine koder eller dit bruger-ID med andre.

Skift dit NemID til MitID via netbank

Når du logger ind på dit netbank vil du ofte blive tilbudt at skifte til MitID.

Det betyder skiftet fra NemID til MitID

NemID bliver til MitIDSnart skal du sige farvel til dit NemID-papkort, som har været en fast del af din kommunikation, med især det offentlige. Afskeden vil indtræffe i løbet af 2021. Her er det meningen at login løsningen MitID skal have afløst NemID helt.

Udover at der vil være helt grundlæggende ændringer ved skiftet fra NemID til MitID, vil der også være ændringer i måden hvorpå man logger ind. Det traditionelle papkort vil nemlig forsvinde helt. Derfor vil du fremover skulle benytte en app på din telefon. Det er som alternativ til en engangskode som du bruger i dag. Hvis ikke man er til autentifikation ved hjælp af telefoner, vil der findes andre løsninger. Dem der bruger nøglekortet i dag og føler sig trygge ved det, vil helt sikkert også være trygge ved det nye alternativ. Nemlig en kodeviser.

En kodeviser er en lille ting med et digitalt display, der vil vise dig en engangskode når du som bruger trykker på en knap. I dag er det også muligt at få en kodeviser til NemID, dog kræver det at du betaler for den. Når skiftet til MitID går igennem, vil kodeviseren være gratis.

Kodeviseren har også den fordel, at den kun viser én nøgle af gangen. Ved brug af papkortet fra NemID, kan andre kopiere, scanne eller tage billeder er det, Det er en af svaghederne ved papkortet, nemlig at alle engangskoder er synlige på samme tid. Det betyder at en ukendt person kan få adgang til alle dine ting.

Til blinde og svagtseende

I samme kategorii som kodeviseren så kommer der også en enhed til de blinde og svagtseende. Dette er også en selvstændig enhed, hvor du med ét tryk kan få engangskoder. Denne enhed vil læse koderne op i stedet for at vise dem på et display, af hensyn til målgruppen.

Af hensyn til sikkerheden vil det være muligt at tilslutte et par hovedtelefoner, så ingen kan lytte med. Denne løsning til blinde og svagtseende kommer heller ikke til at koste dig som forbruger yderligere.

Ekstra sikker enhed

Som noget helt nyt sammenlignet med de muligheder NemID’et har, så vil der komme en fysisk enhed til MitID. Den kan anvendes i sammenhænge hvor det skal være ekstra sikkert. Denne enhed er målrettet dig som arbejder med særligt følsomme data. Her vil du få en chip der kan kommunikere direkte med din telefon eller computer.

Det er en selvstændig enhed. Det betyder også at enheden skal være i nærheden af den computer eller telefon, som du forsøger at logge ind med.

Når alle disse nye login løsninger bliver rullet ud, så følger der også en række sikkerhedstiltag med. På appen vil det være muligt at se hvilken transaktion man er igang med at godkende, ligesom det er muligt i dag. Det er ikke muligt at tage billeder eller kopiere tallene fra kodeviseren.

MitID app

MitID AppMitID app’en kommer til at minde om den app vi alle allerede kender, NemID app’en. Her kan du som bruger stadig swipes i forbindelse med autentifikation. En af de gode ting ved MitID app er at det er muligt at se den kontekst, der logges ind i.

Med MitID appen kan du godkende med MitID på din telefon eller tablet. Du kan derudover også have flere brugere på appen. Du kan have op til 3 aktive apps.

Du skal som bruger i forbindelse med overflytningen igennem et selvbetjeningsflow. Her skal du vælge om du for eksempel ønsker at gøre brug af app’en eller af kodeviseren. Hvis du ønsker at have flere identifikationsmidler, så kan du altid bestille dem efterfølgende.

Alle med NemID skal have MitID. Du kan bruge det til alt det, som du før har brugt dit NemID til. Det kan for eksempel være til at overføre penge til din bank, bestille tid ved lægen eller til at handle på nettet.

Der er derudover to måder, hvorpå du kan få MitID – begge er ved hjælp af digital selvbetjening.

Hvis du har en netbankaftale, så skal du have MitID via din net- eller mobilbank. Hvis ikke du har en netbankaftale, så skal du ind og have det på MitID.dk

Sikker og brugervenlig løsning

MitID App: App funktion som i store dele kommer til at fungere som den allerede kendte NemID nøgleapp gør i dag.

MitID kodeviser: En engangskodeviser der er på størrelse med en USB-nøgle. Kodeviseren har et display hvor man får vist en kode.

MitID Chip: En chip man kan trykke på. Chippen skal kombineres med et brugernavn og en adgangskode. Chippen er lavet til dig som har brug for en ekstra høj sikkerhed.

MitID Kodeoplæser: Denne kodeoplæser er lavet til blinde og svagtseende. Kodeoplæseren kan læse koderne op. Derudover er det også muligt at tilslutte høretelefoner, så andre ikke kan høre hvad din kode er.

MitID bygger på alle de gode erfaringer der foreligger med NemID, det er så de teknologiske muligheder udnyttes bedst muligt. Danmark skal fortsat have en digital identifikation og signatur som viser sig:

  • Sikker
  • Fleksibel
  • Standard-baseret
  • Bruger venlig

Du kan få MitID fra oktober 2021. Du vil få besked i din e-boks når du skal gøre noget, du har derefter typisk 30 dage til at foretage ændringerne.